Grundbog:

Peter Boile Nielsen (Red.): Religionshåndbogen (2.udg.) s. 176-192 (16. s.)

Tekstsamling:

Bibelen

Bent Melchior: Jødedommen, en tekstkollage. Gyldendal 1977.

Links:

http://www.sdu.dk/Hum/TimJensen/Rel/jodedom.html (kortfattet oversigt, god lige at slå op i)

http://home10.inet.tele.dk/dovlev/index.htm (dansk gymnasielærers hjemmeside, mange links specielt på engelsk, proisraelsk)

http://home.eg-gym.dk/fagene/religion/jod.HTM (dansk hjemmeside med særdeles gode links, bl.a. et der kan forklare de forskellige dele af en Talmud-side (se Religionshåndbogen s. 181, ægteskabskontrakter, billeder o.m.a. )

http://www.soundvision.com/info/halalhealthy/default.asp (en muslimsk hjemmeside fundet via >Islam.dk.< om kosher kontra halal)

http://www.religion.dk (Kristeligt Dagblads religionsportal med bl.a. et svarpanel, der besvarer spørgsmål vedr. de enkelte religioner og deres indbyrdes forhold)
 

1. lektion: Troen på én Gud, Skaberen og lovgiveren.

Tekst: Jødedommen s. 12-15

2. lektion. Oldtidens jødiske religion og historie (indtil o. 100)

Grundbog: Religionshåndbogen s. 173-179, 184-185

Tekst: Es. 6,1-13 (Profetens kaldelse o. 740 f.Kr.)

3. lektion. Den klassisk-rabbinske jødedom ca. 1. årh. - 19. årh.

Grundbog: Religionshåndbogen s.180-182

Tekste: Jødedommen s. 88-95 (om kosher), sammenlignet med Mk. 7,1-23 og islamisk rådgivning vedr. kosher over for halal.(link se ovenfor)

4. lektion. Jødedom aktuelt

Grundbog: Religionshåndbogen s. 185-188

Tekster: Jødedommen s. 36-40, 52-61

5. lektion. Sabbat, påske og andre fester

Grundbog: Religionshåndbogen s. 188, 190-192

Tekster: Jødedommen s. 69-70, 73-80 sammenlign med Matth. 26,17-29

6. lektion. Messiasforventningen

Grundbog: Religionshåndbogen s. 188-190

Tekster: Jødedommen s. 125-127

7. lektion. Zionisme

Grundbog: Religionshåndbogen s. 182-184

Tekster: Jødedommen s. 115-116, 188-122

8. lektion. Evaluering

$Kan Iforklare ord, begreber og personer som blev anført i formålet ?

$Kan Ibruge det dokumentariske materiale til at forklare, hvad jødedom er i sig selv og

$til forskel fra kristendom og islam ?
 
 
 
 

2. lektion. Oldtidens jødiske religion og historie (indtil o. 100 e. Kr.)

Grundbog: Religionshåndbogen s. 173-179, 184-185

Tekst: Es. 6,1-13 (Profetens kaldelse o. 740 f.Kr.)

Spørgsmål til overvejelse under læsning af grundbogen:

1.Hvem er de 6 hovedpersoner i den jødiske mytologi (ordnet kronologisk)
 
 

Navn	tidsfæstelse  (se også tidstavlen)	hvilke dele af Bibelen ?	Sagn/myte/legende

 
 
 

2.Hvike centrale elementer kommer til at indgå i den jødiske religion og kultur på baggrund af denne mytologi ? (ordnet kronologisk)

A.

B.

C.

D.

E.

F.

3.Hvorfor blev sabbaten og TaNaKh det bærende i jødedommen ?

4.Hvem er jøde ?

5.Tekstlæsning: Es, 6,1-13, Profetens kaldelse)

$Hvad sker der i grunden i templet denne dag i 740 f.Kr. ?

$Hvad har Esajes faktisk set ?

$Hvilken tilstand befinder han sig i ?

$Hvorfor bliver han grebet af rædsel ?

$Hvorfor tager serafen kullet med en tang ?

$Hvad går hans opgave som profet egentlig ud på ?

$Hvad skal resultatet af hans virksomhed blive ?

$Hvilken mening giver det i sammenhængen med den jødiske historieopfattelse ?

$Hvorfor husker jøderne denne og tilsvarendehistorier ?
 
 

3. lektion.Den klassisk-rabbinske jødedom ca. 1. årh. - 19. årh.

Grundbog: Religionshåndbogen s.180-182

Tekste: Jødedommen s. 88-95 (om kosher), sammenlignet med Mk. 7,1-23 og islamisk rådgivning vedr. kosher over for halal.(link se ovenfor)

Spørgsmål til grundbogsstoffet:

1.Hvad står begrebet “ Talmud” for ?

2.Hvilket forhold er der mellem Torah, Talmud, Mishnah og Gemara?

3.Hvilke tre fænomener i den bibelske jødedom er blevet de centrale for den såkaldt “klassisk rabbinske” jødedom ?

4.Hvilke historiske begivenheder sætter skellet mellem den bibelske og den rabbinske jødedom, og mellem denne og den såkaldte “moderne” jødedom?

5.Hvorfor blev messiasforestillingerne undertrykt af de jødiske skriftlærde ?

Spørgsmål til kildeteksterne:

1.Tekst 1 s. 88-89 (Meta Melchior og Esther Lexner om Kosher)

$Hvad forstår de to kogebogsforfattere ved “kosher”

$Hvorfor skal jødisk madlavning respektere kosherreglerne ?

$Kan en jøde godt tage disse regler lidt afslappet ?

2.Tekst 2 og 3 s. 89-92 (af samme forfattere)

$Hvilke traditionelle danske retter bør man altså undlade at servere for en rettroende jøde ?

$Hvad skal man undgå som efterretter til en bedre middag?

$Hvilke konsekvenser får respekten for buddet om ikke at koge kiddet i dets moders mælk for den traditionstro jødiske husholdning ?

3.Tekst 4 s. 92-93

$Hvilke argumenter fremføres for “shæchtning” [ “Shekitah”den særlige jødiske slagtemetode] i denne og de foregående tekster ?

$Denne tekst stammer fra begyndelsen af det 20 årh, kan I finde træk i den, der peger i retning af et ønske om, at integrere - måske assimilere - jødedommen til den dominerende kultur ?

4.Tekst 5 og 6 s. 93-94/Mark. 7,1-23

$Hvorfra er disse to historier om tungens magt taget ?

$Hvorfor gøre så meget ud af tungen ?

$Maimonides (spansk jødisk rabbiner (1135-1204)

$Vismanden, der forsvinder i tekst 5 bruger en vending, som I genfinder i Markus 7,1-23; Hvad er Jesus og hans jødiske modstandere egentlig uenige om ?

5.Kosher og Halal (se: http://www.soundvision.com/info/halalhealthy/default.asp)
 
 

Halal & Healthy

Is Kosher Halal

Often times Muslim consumers tend to assume 'Kosher' is similar to 'Halal'. Although the slaughtering rituals of Jewish people resemble those of Muslims; kosher and halal are two different entities carrying a different meaning and spirit. Muslims, therefore, are provided with the following basic information about Kosher so they can exercise care in distinguishing halal from kosher.

Kashrut (in Hebrew) is the system of Jewish dietary laws. Kosher (kashur in Hebrew) means 'fit, or proper for use' according to Jewish law. Examples of kosher are: the meat of the 'fore quarter*' of the cattle slaughtered ritually, fruits, vegetables, all fish that have fins*, all wines*, all cheeses*, gelatin*.

The opposite of Kosher, as applied to food in Treif (in Yiddish), or trefah (in Hebrew) meaning 'not suitable for use', or 'forbidden'. Trefah literally means 'torn by a wild beast' (Exodus 22:30). Examples of Trefah are: blood, swine, rabbit*, all shell fish*, wild birds such as wild hen*, wild duck*, and the birds of prey.

(*) these food items exhibit a marked difference between kosher and Halal as well as trefah and haram. The differences are explained elsewhere in this section.

Caution to Muslim Consumers:

Halal is a comprehensive Islamic term encompassing not only the matters of food and drink, but all other matters of daily life. Islam being the final and perfect Deen (religion) for mankind, it supersedes all the previously revealed religions including Christianity and Judaism. The rituals in all matters were perfected by Islam (al-Quran 5:3)

According to Islamic Jurisprudence, no one except Allah can change forbidden (Haram) things into lawful (halal) for vice-versa. It is forbidden for people to change the lawful (Halal) things into unlawful (Haram), or vice-versa.

Halal is a unique Islamic concept and eating dhabiha (Islamically slaughtered) meat is a distinguishing part of a Muslim's identity as expressed by Prophet Muhammad (S)

Salient differences between kosher and halal are:

Islam prohibits all intoxicating alcohols, liquors, wines and drugs. kashrut regards all wines kosher. Hence food items and drinks showing the kosher symbol containing alcohol are not halal.

Gelatin is considered kosher regardless of its source of origin. If the gelatin is prepared from swine, Muslims consider it haram (prohibited). Hence foods items such as marshmallows, yogurt, etc., showing kosher symbols are not halal.

Enzymes (irrespective of their sources even from non-kosher animals) in cheese making are considered mere secretion (pirsah b'almah) according to some kashrut organizations, hence all cheeses are considered kosher. Muslims look for the source of the enzyme in cheese making. If it is coming from the swine, it is considered haram(forbidden). Hence cheeses showing kosher symbols may not be halal.Jews do not pronounce the name of God on each animal while slaughtering. They feel that uttering the name of God, out of context, is wasteful. Muslims on the other hand pronounce the name of Allah on all animals while slaughtering.

The salient [i øjnefaldende] differences between kosher and halal have been illustrated so that Muslim consumers can distinguish halal from kosher.

Islam is a complete way of life providing infallible guidance to all its followers in all walks of life. Halal brings immense satisfaction to the Muslim life both now and in the hereafter. Muslims therefore, do not have to depend on any other set of laws for want of convenience.

The final, divine laws of Islam are indeed perfect and the best for all its followers for all time to come.

Muslims in non-Muslim countries should strive to follow the Islamic injunctions in their diet (as well as in every walk of life) and establish their own businesses and institutions to cater to the needs of the Muslim Ummah. By doing so, not only the identity of the Muslims will be preserved, but they will be recognized and respected for their beliefs and practices. What a subtle means of Dawa!
 

Reprinted with the permission from the book, Islamic Dietary Concepts And Practices byM.M. Hussaini

Discuss Your thoughts in the Forum: HALAL & HEALTHY

4. lektion.Jødedom aktuelt

Grundbog: Religionshåndbogen s. 185-188

Tekster: Jødedommen s. 36-40, 54-61

Spørgsmål til teksterne i Jødedommen kap, 3 Læren og Loven

Tekst 1De ti bud

Del buddene i to hovedkategorier:

a)

b)

Hvem er den gud, jøderne slutter pagten med ?

Hvilket bud kommer til at danne overgang mellem de 2 kategorier ?

Sammenlign denne tekst med den tilsvarende i den autoriserede danske bibeloversættelse 2. mos 20:

Hvad betyder forskellen i 3. bud ?

og det 6. (om drab) ?

Tekst 2 Ritual kontra etik

Hvorfra stammer teksten

Hvorfor er etikken og ikke et nyt tempel det centrale i jødisk etik ?

Tekst 3Lovens forudsætning

Hvorfor er det menneskets frie vilje og ikke Guds, der er grundlaget for den jødiske etik ?

I forbindelse hermed kan vi godt bruge tid på at diskutere begreberne

>determinisme >< indeterminisme<

Tekst 4Buddenes etik

Hvem er forfatteren ?

Hvorved adskiller Lovens bud sig fra andre love ?

Hvad bruger jøden så sin fornuft til ?

Hvorfor var det så vigtigt for den skriftkloge at få Jesus til at fortælle, 

hvem der var hans næste, da Jesus fortalte om den barmhjertige sama-

ritaner ?

Spørgsmål til kap. 4 Synagogen og bønnen

Tekst 2 Synagogen og tekst 3 Torahskabet og 4 Schemabønnen

Hvilke opgaver varetages i Synagogen ?

Hvordan kan man se, at der en synagoge og ikke en kirke, man er kommet ind i ? 

Bruger man orgel til synagogegudstjenesten ?

Hvorfor er “Schema-bønnen” så central for jødisk selvforståelse ?


 
 

5. lektion.Sabbat, påske og andre fester

Grundbog: Religionshåndbogen s. 188, 190-192

Tekster: Jødedommen s. 69-70, 73-80 sammenlign med Matth. 26,17-29

Kap. 5 Sabbat og fest.

Tekst 2(s. 69-70) Sabbaten i vor tid

[“Indenfor Murene” (1912) er et berømt drama af den jødiske digter Henri Nathansen, som skildrer forholdet i en jødisk familie og mellem dens generationer under den assimilations/-integrationsproces, der fandt sted i borgerskabets København i slutningen af 19. årh.]

$Hvem er forfatteren

$Hvad mener forfatteren skal præge den jødiske sabbat ?

.

.

.

.

$Hvordan kommer hans stilling i det mosaisketrossamfund til udtryk i teksten ?

Tekst 4 /(s. 73) Det jødiske år

$Hvordan undgår jøderne at deres festkalender bliver forskudt i forhold til den almindelige kalender ?

$Hvornår er det jødisk nytår ?

$Hvad er indholdet af “Jom Kippur” ?

Tekst 5 (s. 76-78) Vi forbereder påsken

$Hvem er forfatteren ?

$Hvorfor skal huset være helt “rent” ?

$Hvad nu, hvis der alligevel ikke er gjort ordentlig rent ?

$Hvorfor påtager den jødiske husmor sig alt det besvær i forb. m. påskefesten ?

$Hvem er den sidste plads ved bordet beregnet til ?

Tekst 6 (s. 78-79) Påskemåltidet

$Hvorfor fejrer jøden påske ?

$Hvilke retter er det på det særlige sederfad ?

$Hvor højtidelig er denne højtidsaften ?

Matth 26,17-29 (nadverens indstiftelse)

$Sammenlign beskrivelsen af den jødiske påske medMatth. 26, 17-29 om Jesu sidste måltid med sine disciple. Hvilke elementer kan I genkende ?

$Hvad gør Jesus med dem ?

$Hvilken rolle spiller påskelammet i henholdsvis den jødiske og den kristne version af påskemåltidet ?

$Hvilke afJesu forandringer må have virket specielt revolutionerende/provokerendepå jøden ?


 
 

6. lektionMessiasforventningen

Grundbog: Religionshåndbogen s. 188-190

Tekster: Jødedommen s. 125-127

Spørgsmål til Isidore Epstein: Messianske tilstande (s. 125-127) (om Epstein se Jødedommen s. 144 II)

$Hvad sætter han “messianske tilstande” ligmed ?

$Hvad er karakteristisk for den verden, hvor messianske tilstande råder ?

$.

$.

$.

$.

$.

$Hvor henter han begrundelserne for, at Messias-riget skal være netop sådan ? 

$Hvordan begrunder han, at Messias-riget skal være et jordisk rige og ikke et himmelsk/transcendent fremtidsfænomen ?

$Hvilken rolle spiller mennesket for Messiashåbets virkeliggørelse ?

$Hvem er denne Messias ?

$Hvem omfattes i følge Epstein af Messias-profetien ?

Spørgsmål til perspektivering ?

$Sammenlign med Matth. 5,1- 42 (Bjergprædikenen) og Ap.G. 2,1-36: 

Ligheder:(stikord)

 

Epstein	Matth 5,1-42	Ap.G. 2,1-36

Afgørende forskelle/modsætninger ?

$Hvilken rolle har disse forestillinger haft for samfundstænkningen i den vestlige civilisation ?

$Hvordan passer Islam til disse forestillinger ?

7. lektionZionisme

Grundbog: Religionshåndbogen s. 182-184

Tekster: Jødedommen s. 115-116, 118-122

Dagens opgaver:

1.Leon Pinsker: Autoemancipation (Jødedommen s. 115-116)(se hans data s. 151)

2.Bent Melchior: Længsel efter Zion (Jødeommen s. 118-122) 

Brug de to tekster som en øvelse i eksamenslæsning:

1.Du har ikke læst teksten før

2.Du skal sætte dig ind i den

3.Du skal gøre rede for, hvad forfatteren mener

4.Forklare de centrale ord og begreber, han anvender

5.Forklare, hvorfor han mener det

6.Sætte teksten ind i et større perspektiv (historisk og aktuelt)

Hvis du vil vide lidt mere om zionismen og dens ophavsmænd kan du bruge nedenstående links. De er ganske pålidelige.

Links til oplysning om zionismen:

http://www.leksikon.org/art.php?n=2302 (udsprunget af det norske, marxistiske Pax-leksikon)

http://www.palaestina-info.dk/art.php?n=6&theme=1 (artiklerne skrevet af forskelige forfattere, journalister og forskere, som ikke er proisraelske)

http://www.embassy-of-israel.dk/folder2/november3.htm som adressen viser, er det en officiel israelsk hjemmeside, der kort sammenfatter zionismens tre ophavsmænd: Moses Hess, Leon Pinsker og Theoror Herzl

http://www.us-israel.org/jsource/bios.html

amerikanske-israelsk hjemmeside med mange referencer, bl.a. denne med biografier ordnet alfabetisk.
 
 

Tilbage til siden om jødedom på Risskov Amtsgymnasium
 

Mikael Holt
 

Religion på Risskov Amtsgymnasium