Talentudvikling på Risskov Gymnasium

Naturvidenskabelige Workshops

Risskov Gymnasium tilbyder en række naturvidenskabelige workshops uden for skoletid, hovedsageligt for elever fra de naturvidenskabelige studieretninger. Workshopperne giver en unik mulighed for at få nogle spændende oplevelser med naturvidenskab og nogle faglige udfordringer. Samtidigt er det en god lejlighed til at få et fællesskab med elever fra de andre naturvidenskabelige klasser og årgange. Læs mere om Naturvidenskabelige Workshops på RiG her.

Science talenter

Risskov Gymnasium deltager i ScienceTalenternes gymnasienetværk, som bl.a. giver skolens naturvidenskabelige talenter mulighed for at deltage i en række spændende naturvidenskabelige workshops sammen med andre unge fra hele landet. Der er både enkeltstående workshops som elever selv kan melde sig til at deltage i, og større projekter som elever bliver udvalgt til at deltage i. Risskov Gymnasium har deltaget med de tre seneste årgange i Science Talent College i Sorø.  Her skal 4-5 elever fra skolen, sammen med andre unge fra hele landet, i løbet af deres gymnasietid følge 8 spændende workshops inden for forskellige naturvidenskabelige emner og som afslutning aflevere en større skriftlig opgave, de skal eksamineres i. Ved hver workshop samarbejdes både med universiteterne og virksomheder. 

Læs mere om Science Talenternes tilbud til de talentfulde elever her: http://www.sciencetalenter.dk.

Science Talent College elever årgang 2014: Anna Sofie G. Jarlkvist(1.z), Frederik Deutch, Tobias F. Gade og David Kalaba(1.x).

 

Science Talent College elever årgang 2013: Jacob Offersen, Emilie Skytte Vosegaard, Toke Bøgelund-Andersen(1.x) og Susanne Wiuff (1.z).

 

Science Talent College elever årgang 2012:  Betina Silke Kristensen, Oskar Alexander Rosén, Nikolaj Rønne (1.z), Alexander Leonhard B. Sørensen og Emilie Ljungberg (1.x).

 

Science Talent College elever årgang 2011:  Anders Midtgaard Norlyk, Astrid Kofoed Lund, Frederik Vembye, Cecilie Sonne Lindberg (1x)

 

Akademiet for Talentfulde unge

Risskov Gymnasium er deltagergymnasium i Akademiet for Talentfulde Unge, som tilbyder talentfulde elever et 3-årigt undervisningsforløb sideløbende med deres gymnasieuddannelse. Undervejs oplever talenterne en række forelæsninger og deltager aktivt i faglige workshops inden for både samfunds-, human- og naturvidenskabelige fagområder. Læs mere om ATU på: http://midt.ungetalenter.dk/

 

Elever fra Risskov Gymnasium, der er tilknyttet ATU:

 

Årgang 2011:Nanna Raslow Nielsen (1.z), Esben Voigt(1.f)

 

Årgang 2012: Katrine Paahus(2.y), Adam Asaad (2.z), Monica Vosegaard (2.x)

 

Årgang 2013: Søren Mulvad, Nanna Dinesen (1.x), Sebastian Bruhn Petersen (1.z)

 

Årgang 2014: Anna Amalie M. Petersen (1.y), Maja K. Herskind (1.x)

 

Projekt Danske Forskerspire

På skolen deltager vi hvert år med elever til Projekt Forskerspire: ”Projekt Forskerspirer giver elever med et stort fagligt overskud mulighed for at fordybe sig i et selvvalgt emne og udarbejde forslag til et forskningsprojekt. Har eleverne en forsker i maven, og går de og tumler med en idé, som de gerne vil udforske, så er projekt Forskerspirer lige noget for dem. Man kan lave projekter inden for alle fagområder, og der er mange muligheder inden for både humaniora, naturvidenskab, samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab."

Yderligere info om projektet kan i finde her: forskerspirer.ku.dk

 

Junior Talent – Århus Nord

Junior Talent er et tilbud til de dygtigste og mest engagerede grundskoleelever. Programmet består af 5 enkeltstående dage med forskellige faglige udfordringer og fordeler sig med undervisning i både 8. og 9. klasse. Læs mere om Junior Talent HER