04.05.18:

Årets Skolefest

Velkommen til årets skolefest fredag 4. maj 2018. Vi glæder os til at få en rigtig god fest for alle elever, 3.g’s forældre og personalet.

Skolefesten begynder i Vejlby Risskov Idrætscenters Hal 1 kl. 17.45, hvor 3.g’erne marcherer ind, rektor byder velkommen, og 3.g’erne danser Lanciers.

Herefter fortsætter festen på Risskov Gymnasium, hvor der vil stå et velkomstglas til jer og derefter serveres der middag for eleverne og deres forældre. 

Menu:
Plukket kyllingebryst, lynstegte grøntsager og nudler vendt med ingefær og hot-sweet chilisauce.
Skiver af rosastegt kalvekød som er citronmarineret og rosmarinstegt.
Lune nye kartofler med persillepesto
Fyldig blandet salat med urter, ristede kerner og tørret frugt.
Mynte marineret melonsalat med feta, oliven og ravioli.
Brød.

Vegetar-Menu:
Lynstegte  grøntsager med  ingefær, hot-sweet chilisauce og nudler.
Stykker af tærte med spinat og rodgrøntsager med kold peber sauce.
Lune nye kartofler med persillepesto.
Blandet salat med urter, ristede kerner og tørret frugt.
Mynte marineret melonsalat med feta, oliven og ravioli.
Brød.


Salen omdannes efter middagen til en stor hyggelig café med band, hvor der serveres kaffe og kager og på Torvet spiller ”Popchok” Vi opfordrer forældrene til at blive efter middagen og fortsætte festen frem til den slutter 23:30.

Pris for 3.g elever og deres forældre er kr. 200,- for spisning og fest pr. deltager. 3.g-eleverne har hver mulighed for at have op til 3 pårørende med til spisning. Overværelse af Lanciers i Vejlby Risskov Hallen er gratis for alle.

Køb af billet via safeticket sker HER
Seneste tilmelding er torsdag 26. april af hensyn til madbestilling. 

Vi håber, alle vil møde festklædte op og være med til at bidrage til en god fest.

På et fornøjeligt gensyn

Gitte Horsbøl
rektor