05.04.18:

Jan Grarup gæster gymnasiet

D. 5. april er der fællestime med foredrag af fotograf og foredragsholder Jan Grarup på Risskov Gymnasium.

Jan Grarup har igennem de sidste årtier rejst verden rundt flere gange for at dække krige, konflikter og humanitære katastrofer. Hans arbejde afspejler hans tro på, at fotojournalistikken bruges som et redskab og vidner om nødvendigheden af at fortælle historier om mennesker, der ikke selv er i stand fortælle deres egne historier.

Jan er blevet hædret med mange prestigefyldte priser, herunder to nomineringer til W. Eugene Smith fond for humanistisk fotografering, 8 World Press Photography Awards, en særlig pris fra Leica Oskar Barnack Award samt mange andre udmærkelser fra POYi og NPPA. Han har fire gange udstillet på VISA POUR L'IMAGE og vundet VISA D'OR for hans dækning af Darfurs humanitære krise.

Foredraget tager udgangspunkt i hans seneste udgivelse, ”And then there was silence” – en 4 kg tung crowdfunded bog der viser nogle af de værste sider af verden, men samtidig også indeholder glimt af håb og nogle af de mest formidable menneskelige egenskaber som overlevelse, omsorg og kærlighed. 


Foredraget er et lukket arrangement for Risskov Gymnasiums elever og ansatte.