24.01.20:

Sprogcamp 2020

Sidst i januar måned deltog en lille delegation fra Europalinjens 2.v (Emilie, Matilde, Sofie A. og Vilhelm) samt Anders 3.x og Victor 3.a i årets Sprogcamp i Hjørring. De seks elever repræsenterede sprogene engelsk, tysk og fransk. Anders 3.x skriver følgende:

Vi har brugt weekenden på Sprogcamp i Hjørring. En meget lærerig og ikke mindst inspirerende weekend i det Nordjyske med elever fra hele landet. Vi ankom fredag aften, hvor vi blev indkvarteret og fik en introduktion til weekendens aktiviteter. Lørdag morgen startede selve sprogcampen officielt, hvorfor gangene på skolen sitrede af diverse sproglige formuleringer på kinesisk, spansk, fransk, engelsk, italiensk samt tysk. Hele forløbet kulminerede med en sprogmesse om søndagen, hvor hvert sprog skulle præsentere deres sponsor for hjørringensere og dommergrupper.