Psykologordning

Risskov Gymnasium er tilknyttet Ungdomsuddannelserne psykologiske rådgivning.

Kontakt til rådgivningen sker altid gennem studievejlederen på uddannelsesstedet. Den første samtale vil under normale omstændigheder kunne finde sted inden for 2 uger fra visitationen.

Rådgivningen giver via samtaler hjælp til studerende, der er i risiko for ufrivilligt at skulle afbryde uddannelsen eller få udbyttet væsentligt forringet på grund af personlige/psykiske problemer.

Rammerne for rådgivningen er “hjælp til selvhjælp”. Målet er, at eleven bliver i stand til at gennemføre sin uddannelse med den støtte, der naturligt kan søges hos familie, venner og på skolen. Der tilbydes fortrinsvis individuelle samtaler. Fællessamtaler med studievejleder eller familie samt gruppeintervention kan komme på tale. Et typisk forløb vil være 2 til 5 samtaler.

Samtalerne foregår i rådgivningens lokaler som ligger i Studsgade 20, 1. sal, 8000 Århus C . Problemer, der fordrer en længerevarende indsats, henvises til andre egnede tilbud.

Rådgivningen er omfattet af tavshedspligt.

Samtalerne betales af elevens skole.  Hvis eleven er forhindret i at møde, skal der meldes afbud til den psykolog, eleven skal tale med. Afbud og ændring af aftaler skal ske i god tid – senest inden kl. 8.00 dagen før (mandagstider dog fredag inden kl. 8)  Ved sygdom hurtigst muligt og senest inden kl. 8.00 samme dag (se evt. telefonnummer under ansatte). For sene afbud tæller som en samtale, som elevens skole betaler for. Udeblivelser afregnes som en samtale. Ved udeblivelser vil forløbet normalt blive afsluttet.

Læs mere på ungdomsuddannelsernes Psykologiske Rådgivning