13.05.19:

2f på jagt efter råstoffer

Hvad er der egentlig indeni din mobil?

Ja – overraskende – op mod 60 forskellige type materialer lige fra plastik, kobber, guld – og mange andre mineraler og metaller. De mange forskellige råstoffer, der indgår i f.eks. en mobil, lægger pres på Jordens resurser. Den teknologiske udvikling kræver, at der til stadighed skal findes flere og flere råstoffer og i større mængder. Nogle er ret almindelige, mens andre er svært tilgængelige og kritiske. 

Det fik 2f i naturgeografi større indblik i fredag 10.maj. De spillede et spil: Jagten på råstoffer, hvor der var fokus på mobilen. Omdrejningspunktet var et stort brætspil omkring et fysisk verdenskort. I 8 grupper kæmpede eleverne om at få kontrollen over råstofindvindingen i verden ved at løse nogle naturvidenskabelige opgaver. Holdene købte sig adgang til minerne ved point fra opgaverne.

Der var høj, livlig aktivitet. Konkurrencen mellem holdene gav sved på panden.

En vigtig pointe i spillet er, at vi skal bruge Jordens resurse med omtanke. Være bæredygtige. Dels ved at begrænse vort forbrug og dels ved at genanvende resurserne så meget som muligt.

Vi har kun en jordklode

Se foto fra dagen HER