26.02.20:

Samarbejdede med Moesgaard museum

I uge 9 arbejdede 2x og 2z sammen på tværs af klasser, om et spændende FF5 forløb kaldet ”Tid og datering”. Forløbet var udviklet i samarbejde med forskere fra Moesgaard Museum, Institut for Fysik og Astronomi (Århus Universitet ) samt Naturvidenskabernes Hus (TekTanken).

Forløbet blev skudt i gang mandag med et spændende foredrag om tid, holdt af Ph.d.Peter Hambro Mikkelsen, Arkæolog og Afdelingsleder på Moesgaard Museum. Senere på dagen var eleverne på besøg ved Kulstof-14 gruppen (ved Marie Kanstrup) på Institut for Fysik og Astronomi, Århus Universitet. Her fik eleverne detaljeret viden om kulstof-14 datering, gennem både forelæsning, laboratorierundvisning samt snak i grupper med 4 forskellige engagerede Ph.d.-studerende.

Fredag blev projektet sluttet af med en spændende dag på Moesgaard Museum med rundvisning i Pomeji-udstillingen ved Museumsinspektør på Moesgaard, Camilla Bjarnø samt rundvisning i ”Konservering og Naturvidenskab”, hvor eleverne mødte en masse specialister, der fortalte om deres arbejde med datering og konservering.

Som afslutning på forløbet holdt eleverne gruppevis poster-fremlæggelser for hinanden.