01.02.11:

Åbent hus på RiG 31. januar 2011

Mandag aften den 31. januar afholdt Risskov Gymnasium årets Åbne hus - orienteringsmøde for kommende elever og deres forældre. Og besøgstallet var rekordstort.

"Vi har ikke haft så mange gæster i bygningen, så længe jeg kan huske," siger pædagogisk leder Allan Friis Clausen, der sammen med skolens Informations- og kommunikationsudvalg var ansvarlig for aftenen.

"Hele parkeringspladsen var fyldt op, og der holdt biler langs med Tranekærvej. Vi slæbte hundrede ekstra stole ind i Salen til velkomsten, og så var der endda en del besøgende, som stadig måtte stå op. Og vi havde trykt godt femhundrede programmer, men det var slet ikke nok," udtaler Allan Friis Clausen.

Cirka 70-80 elever og 40 lærere var aftenen igennem i sving med at præsentere skolen for de mange fremmødte. Der var således en præsentation af skolen og stx-uddannelsen, gennemgang af de forskellige studieretningstilbud og en masse fagboder og aktiviteter på Torvet. Elevrådet arrangerede café - se interview - mens filmaftengruppen gav god popcornskarma - se interview.

Se de mange billeder fra aftenen 

Se svarene på samfundsfagsquizzen (rigtige svar er markeret med fed) (pdf)

Læs mere om RiG's studieretninger

Kontakt vores elevambassadører