12.12.13:

BioOL 2014

Tillykke til Anders Poulsen Charmouh fra 2y, som er videre fra første runde i BioOL.

BioOL 2014 afholdes på Bali og fra Danmark deltager blot 4 elever. For at udvælge de 4 bedste elever, findes først de 30 bedste elever i Danmark ud fra en prøve på skolerne. Til denne indledende prøve var der i år rekordstort deltagerantal. Blandt disse 30 er Anders. De 30 udvalgte elever trænes herefter på biologiske træningslejre – og til slut udvælges de 4 bedste elever ved både teoretiske og praktiske tests.

Biologi OL 2015 foregår i Aarhus – og allerede nu begynder man at træne 15 2g elever hertil. Så går Anders ikke videre, har han også en chance her!