14.03.19:

Bonjour fra Montmartre

I denne uge er 5 elever fra 2v på Erasmus+-udveksling på gymnasiet St. Exupéry i Mantes-la-Jolie uden for Paris.

Programmet har indtil videre stået på gruppearbejde i internationale grupper på gymnasiet med elever fra Estland, Tyskland, Belgien og  værtseleverne fra Frankrig, samt en tur til Paris, i Eiffeltårnet, sejltur på Seinen og gåtur på Champs-Elysées.

De næste dage skal eleverne udforske andre områder i Paris, besøge Versaillesslottet og indsamle materiale til en video om deres oplevelser i Paris og Mantes-la-Jolie.