06.09.19:

Circumference 2019

2.x har den 5/9 med kemi deltaget i en konference om surdej arrangeret af Aarhus Foodfestival kaldet "Circumference 2019".

Det er et internationalt fermenteringsprojekt, der binder forskning, formidling og gastronomi sammen. Målet er at resultaterne kan bruges i en bredere sammenhæng - af både forskere og bagere og at der på sigt kan arbejdes på at minimere madspild ved at anvende restprodukter fra madproduktion i surdejen. Eleverne har lavet surdejsstartere med restprodukter fra produktion af æblemost, whisky, ost og daggammelt brød. De skal følge surdejen over 14 dage, hvor de bl.a. skal måle surhedsgraden af surdejen. I kemi er der fokus på de kemiske processer, der foregår i surdejen undervejs. Resultaterne skal indgå i et verdensomspændende forsøg arrangeret af Ron Dunn laboratory fra University of North Carolina, idet der indsamles surdejsprøver fra mange steder i verden.

Eleverne skulle derudover, i grupper med fem bagere fra bl.a. det danske landshold, fremstille en surdej, som deles ud på Aarhus Foodfestival i weekenden d. 6/9-8/9.

Se foto fra dagen HER