09.10.11:

Elevrådets FU i Göteborg til VUK-arrangement

Elevrådets FU er kommet hjem efter syv spændende dages Venskabsbyernes Ungdoms Konference, VUK, i Sverige sammen med dansklærer og international medarbejder på Risskov Gymnasium, Bodil Hohwü Nielsen.

Ugen bød på mange fantastiske oplevelser både socialt og fagligt. Vi fik lavet en del præsentationer om integration i de nordiske lande og hørt en masse spændende foredrag og fremlæggelser om nordisk sprog og kultur og integration. Vi så og oplevede Göteborg fra dens bedste side, sammen med en masse mennesker fra de nordiske lande.

Eleverne fra Sverige fungerede som vores guider og fortalte os en masse ting om byen. Vi mødte borgmesteren inde på rådhuset, hvor vi var inde at spise en aften. Vi fik set nogle svenske gymnasier, byens forlystelsespark og dens opera, hvor vi var inde at se West Side Story.

Det var alt i alt en rigtig god tur, og vi har fået nogle gode nordiske venner.

Håber, I vil nyde at se billederne fra turen lige så meget, som vi gjorde, da vi tog dem.

Se de mange billeder fra VUK-turen (klik på et af dem, hvis du ønsker at downloade).

Søren Midtgaard Nielsen, 2x