07.12.17:

En ældre herre deler ud

Den verdenskendte arkitekt Jan Gehl delte rundhåndet ud af sine erfaringer tirsdag eftermiddag på Risskov Gymnasium. Gennem meget af sit liv har den 81-årige arkitekt studeret menneskers brug af byrum og forsøgt at præge byudviklingen rundt om i verden. I Salen på Risskov Gymnasium var det tydeligt, at han stadig brænder voldsomt for en sag: at skabe gode omgivelser for mennesker.

Det var 5. december, og mørket faldt på omkring Risskov Gymnasium. I skolens store sal sad knap 200 unge mennesker – mest gymnasieelever – med interesse for arkitektur, design og bymiljøer. De var mødt op for at lytte til en af dansk arkitekturs store personligheder, den 81-årige Jan Gehl. Publikum havde et ønske med sig, nemlig ønsket om at få del i Jan Gehls erfaringer, viden og visioner. Måske det bare havde at gøre med tidspunktet, men under det halvanden time lange foredrag kunne man godt få fornemmelsen af, at Jan Gehl var en slags julemand, der delte små gaver ud til de fremmødte.

Jan Gehl har gennem det meste af sin karriere været dybt optaget af, hvordan vi planlægger og udvikler byer med fokus på menneskets trivsel. Overskriften for hans foredrag var da også ”Mennesker først”, og der var ingen tvivl om, at han stadig brænder for sin sag, at han stadig har en vision og mission, og han er interesseret i mennesker, deres adfærd, deres trivsel og de miljøer, mennesker færdes i. Han er kritisk over for den modernistiske byudvikling og arkitektur, der har hersket siden 1960’erne, som han har været det siden han dengang selv var studerende på arkitektskolen, fordi han ikke mener, den tradition tager højde for mennesket. Og han er kritisk over for den arkitektur, som ikke inddrager den store viden, vi i dag har om menneskets psykologi, sociologi, færden og behov. Derfor er han også kritisk over for moderne højhusbyggerier med deres vindblæste omgivelser, hvor klimaet, som han siger, bliver koldt og blæsende som i den nordlige del af Skandinavien; i stedet bør man ifølge Gehl tilgodese menneskelige ønsker og behov og bygge på en måde, der fremmer et mere sydeuropæisk klima, dvs. uden høje huse, der giver masser af kølig blæst og skygge. Altså at sætte ”mennesker først”, som var et credo, Gehl vendte tilbage til gang på gang, ligesom han flere gange vendte tilbage til forskelle mellem skulptur (fx i form af en bygning) og arkitektur (fx bygninger med levende mennesker i og imellem), og at byer er til for mennesker og derfor skal bygges i menneskelig skala – i modsætning til fx at bygge byer til bilisme.

Publikum bestod som sagt mest af gymnasieelever, der brugte en sen tirsdag eftermiddag på at lytte til en ældre mand i stedet for at sidde hjemme og lave lektier, pleje deres venner eller fritidsinteresser og -job. Men de var optaget af Jan Gehls fortællinger fra et langt liv med arkitektur og byplanlægning, og da muligheden bød sig, var der også god spørgelyst, ligesom der var interesse for at komme lidt tættere på en af dansk arkitekturs grand old men, der rejser verden rundt og holder foredrag for bystyrer i alverdens storbyer og dermed præger New York, San Fransisco, Moskva, Montreal og mange mange flere. Og han forsøger at sætte mennesker først, for uden mennesker ingen interessante bymiljøer. Så er spørgsmålet blot, hvordan publikum – gymnasieeleverne – i fremtiden vil bære Gehls visioner og viden videre, så de selv kan være med til at præge deres omgivelser i en retning, der sætter ”mennesker først”; i fag som billedkunst og naturgeografi (der var med til at arrangere foredraget), i Risskov Gymnasium miljøråd og Grønt Gymnasium-arbejde, samt selvsagt i deres liv i verden helt generelt.