24.02.11:

Fællestime med MF Anders Samuelsen

Den 25. februar kommer folketingsmedlem Anders Samuelsen fra Liberal Alliance forbi Risskov Gymnasium, hvor han til en fællestime i modul 2 vil tale om fremtidens vækst og velfærd i Danmark.

Siden stiftelsen af Ny Alliance med Gitte Seeberg og Naser Khader og siden i Liberal Alliance har Anders Samuelsen været en enegænger i dansk politik. Han udtaler, at dansk politik ikke længere handler om demokrati, men derimod om de "swing-votes", der kæmpes om på midten for at flytte balancen mellem rød og blå blok.

Til fællestimen på fredag vil Samuelsen give sit bud på, hvordan Danmarks fremtid bør se ud, og vil i en debatrunde besvare kritiske spørgsmål fra skolens elever.

Jakob Hentze, 3z