01.10.11:

Filmfestival 2011 på Risskov Gymnasium

Fredag den 16. september afholdt Risskov Gymnasium den årlige filmfestival.  Her deltog mediefagselevernes eksamensproduktioner i konkurrencen om at vinde årets Mikkel – prisen til den bedste film.

Flere hundrede feststemte og velklædte elever dukkede op til arrangementet. På forhånd havde en jury udvalgt de 12 bedste film ud og nomineret dem i 7 forskellige kategorier. 

Publikum havde også mulighed for at se de 12 udvalgte mesterværker og stemme på deres egen favorit til Publikumsprisen. 

Stemningen var fantastisk, og klapsalverne regnede ned over samtlige film. Aftenens konferencier sørgede for at binde showet sammen, og da samtlige film var blevet vist, gik afstemningen i gang. 

Efter afstemningen fandt selve prisuddelingen sted. Aftenens helt store vinder blev filmen ”En lys forbindelse” (se filmen her). Den tog de to store priser ”Bedste film” og ”Publikumsprisen”.

Alt i alt en vellykket og hyggelig aften med glade og stolte elever - og ikke mindst nogle rigtig gode film!

Mediefagslærer Jonas Lentz Wildt

Se billederne fra filmfestivalen her.