24.11.10:

Fysik OL

Fysik Olympiaden er en fysik-konkurrence for gymnasieelever. Første runde blev afholdt i starten af november på skolen.

Efter denne første runde blev de 30 bedste i landet så udvalgt til den videre konkurrence. Blandt de 30 var både jeg og Anders Eller fra min klasse, 3x.

Da Anders desværre ikke havde tid, betød det, at jeg om morgenen fredag d. 19 tog toget alene til København. Straks efter ankomsten gik anden runde af konkurrencen i gang. Den inkluderede en prøve fredag og en række forsøg lørdag. Ud over konkurrencen var der selvfølgelig også plads til socialt samvær og god mad.

Lørdag eftermiddag kom weekendens højdepunkt, præmieoverrækkelsen. Tolv elever skulle vælges til videre træningsforløb. Et træningsforløb med 5 træningsweekender, inden der skal vælges fem deltagere til den internationale fysik-olympiade til sommer.

Og det gik godt. Jeg blev nummer 8. Så jeg er nu med i kapløbet om at skulle til Fysik OL til sommer i Bangkok.

Emil Martiny, 3x (t.h.)