17.11.14:

Fysik OL


Risskov Gymnasium i finalen i Fysik OL

Et stort tillykke til Frederik Giessing Nielsen som har kvalificeret sig til en finaleplads i Fysik OL.
Frederik deltog i den indledende runde af fysik OL sammen med hele sit fysikhold, og hans besvarelse er vurderet som en af de 35 bedste i Danmark.

Landsfinalen finder sted 28-99 november, og består af to prøver, hvoraf den ene er rent teoretisk, mens den anden bygger på eksperimentelle målinger.
I den teoretiske prøve kan der være opgaver inden for alle dele af STX-kernestoffet dog undtaget elektromagnetisme (udover stationære strømme i kredsløb), kosmologi og elementar-partikelfysik.

Ved finalen udtages tolv som går videre,og samles til fem træningsweekender. I april udtages de fem bedste, som inviteres til at repræsentere Danmark i den kommende Internationale Fysik-olympiade, som foregår i Mumbai, Indien den 4.-13. juli 2015.