15.09.17:

Idrætsdag

Som noget nyt begyndte idrætsdagen på Risskov Gymnasium i år kl. 08.15 med morgenmad for alle klasser. Skolen sørgede for rundstykker, mens klasserne selv arrangerede tilbehøret.

Skolen har i mange år afholdt idrætsdag for eleverne, og klokken 9 startede alle aktiviteterne med turneringer i foldbold, ultimate og holdskumtennis. Herudover var der mulighed for at deltage i moderne dans, springgymnastik og parkour.

Både elever og lærere kunne melde sig til de forskellige aktiviteter, og eleverne mødte udklædt til dagen og bevægede sig rundt på plænerne og i hallerne for at komme til de forskellige aktiviteter.

Alle aktiviteter kørte frem til kl. 13, hvorefter elever og lærere kunne gå tilbage til skolen, som åbnede dørene til eftermiddagens fredagscafe.

Se foto fra dagen HER