29.04.19:

Klargøring af "haven"

Foråret kom for alvor til Risskov Gymnasium torsdag eftermiddag, hvor elever og lærere hjalp Miljørådet med at gøre "haven" klar til brug.

Der blev plantet nye æbletræer, havemøblerne blev slebet og malet, der blev plantet nye krydderurter osv. Og vejret viste sig fra den pæne forårsside, og den hyggelige eftermiddag med praktisk arbejde og jord under neglene blev afsluttet med fællespizza.

Mange tak for hjælpen til alle, der deltog; så er "haven" klar til Miljørådsevent onsdag d. 1. maj.