13.09.17:

Klimavenlig ret og melormespisning!

I årets NV-forløb arbejder eleverne på Risskov Gymnasium i fysik-biologi med klima og hvordan vores hverdag kan blive mere CO2-neutral.

Som afslutning på forløbet har klasserne udarbejdet et forslag til en klimavenlig ret, som bliver dagens ret i kantinen her i efteråret. Eleverne havde kåret de to bedste retter i hver klasse og Kantine-Mikkel udnævnte den endelige vinder af dagens ret ved en seance, hvor der også var smagsprøver på melorm med chili og sourcream smag - som jo er en klimavenlig proteinkilde! 

Vinderne af den klimavenlige dagensret er: Nanna G, Viktor B og Sebiha fra G7. Tillykke!