05.05.11:

Reception for 25 og 40 års studenterjubilarer lørdag 18. juni 11.00-12.30

I år kan Risskov Gymnasium for første gang fejre 40 års studenterjubilarer. Skolens første klasser begyndte i august 1968, og i juni 1971 dimitterede den første årgang.

Vi har sendt invitationer ud til en række gamle elever og håber, at de vil være kontakter til deres gamle klassekammerater. Vi har ikke kunnet opspore alle 40 års jubilarer, da vi ikke har haft cpr-nr. dengang.

Vi har også sendt invitationer ud til 25 års jubilarer, som vi håber vil møde godt frem.

Der vil være velkomst ved skolens ledelse, rundvisning i bygningen og lejlighed til, at I kan mindes jeres gymnasietid. Skolen er vært ved et glas vin og snacks.

Tilmelding sker ved at sende en mail til jubi(at)risskov-gym.dk.