09.11.10:

RiG er på Facebook

RiG har gennem længere tid haft sin egen gruppe på Facebook. Gruppen blev startet af en tidligere elev, og den har opnået stor succes med over 1700 medlemmer. 

Med vores nye hjemmeside har vi imidlertid haft behov for at tage en af Facebooks nye funktioner, en såkaldt Side, i brug. Og den erstatter nu den gamle officielle gruppe. Er du tidligere, nuværende eller kommende elev på skolen, så tilmeld dig hurtigst muligt på Facebook. Bare søg på Risskov Gymnasium.

Det helt nye - og også noget ganske nyt for skolehjemmesider - er, at det, du skriver på RiG's Facebook-side, går ind på forsiden af skolens hjemmeside (med en forsinkelse på ca. 3 timer, hvilket Facebook kræver). Og det giver dig som elev en unik mulighed for at dele dine tanker med en stor læserskare og påvirke skolens udvikling i en god retning.

Så fat tastaturet, og del dine kloge og positive tanker med os alle!