09.11.10:

RiG får ny hjemmeside

Fredag den 19. november går Risskov Gymnasiums nye hjemmeside i luften. Den er udviklet af firmaet Marginal, som har til huse i Vejle. Umiddelbart før sommerferien 2010 besluttede skolens bestyrelse, at det nu var på tide at få et nyt layout på www.risskov-gym.dk. Som sagt, så gjort. Efter sommerferien har der været arbejdet intenst på at få det nye site op at køre. På skolen har en lille redaktionsgruppe, bestående af rektor Gitte Horsbøl, pædagogisk leder Allan Friis Clausen, datavejleder Ole Andersen og formand for IKU Sonja Clingman, arbejdet med hjemmesiden. Vi håber, at I vil nyde de mange nye features, som man kan finde rundt omkring på den nye hjemmeside.