05.02.11:
RiG vinder DM i håndbold 2011
Risskov Gymnasiums drengehåndboldhold er blevet danske mestre. Det skete torsdag den 3. februar, da holdet deltog i de danske håndboldmesterskaber i Fredericia.
Blandt halvfems deltagende gymnasier kvalificerede RiG's håndbolddrenge sig i år for femte gang i træk.
Efter at have vundet den indledende pulje uden tabte kampe spillede de semifinale mod Falkonergården, som blev besejret med fire mål.
I finalen mødte Risskov-drengene Holstebro Gymnasium, som de med en enorm fighter- og sejrsvilje besejrede med 17-12.