20.11.15:

Risskovs håndbolddrenge videre til DM-finalerne

Tirsdag den 17/11 var Risskovs håndbolddrenge til regionsstævne på Mariagerfjord Gymnasium.

Forventningerne til drengene var store, og de levede til fulde op til dem ved at kvalificere sig til DM-finalestævnet.

De tre indledende kampe vandt Risskovs drenge suverænt med over 10 mål i hver kamp. Semifinalen blev ligeledes vundet med ti mål, og så ventede Randers Gymnasium i finalekampen.

Men også i finalen var Risskovdrengene urørlige og vandt med 14 - 9.

Nu bliver det spændende, om de også klarer sig ubesejrede igennem finalestævnet. Vi krydser alle fingre.