26.06.19:

Studenterdage på Risskov Gymnasium

I disse dage iklædes 3g’ere fra Risskov Gymnasium den røde studenterhue, og de fejrer velfortjent deres studentereksamen.

De bevæger sig ud af hovedindgangen på gymnasiet sammen med familie og venner, de skal feste og nyde, at et vigtigt kapitel er afsluttet. 

Fra mandag d. 24/6 til og med onsdag d. 26/6 er små 250 elever blevet studenter og har fejret deres huer i Risskov Gymnasiums fællesarealer. Dagene har budt på hujen, glæde, hurraråb, smil, skålen, latter og måske en lille vemodig tåre. Og så om lidt bli’r her stille.

Men inden Risskov Gymnasium bliver helt stille og går på sommerferie, så skal de nybagte studenter fredag d. 28/6 have overrakt deres eksamensbeviser, når de sammen med deres familier kommer tilbage til gymnasiet for en sidste fælles fejring ved årets dimission.

Risskov Gymnasium ønsker alle studenter et stort tillykke – og lykke til på jeres videre færd.

Husk også, at der er RAV-fest fredag d. 8. november 2019 (følg også med på hjemmeside og Facebook). Vi håber at se mange af jer, så vi kan høre lidt om, hvor I har bevæget jer hen. På gensyn i november.

Fotos af nogle af alle de glade studenter kan ses HER

Video fra de festlige studenterdage, samt dimission kan ses på vores youtube kanal som du finder HER