04.09.18:

Udveksling i Ratzeburg 2018

Fünf sehr schöne Tage in Ratzeburg sind jetzt vorbei!

Den 27.-31. august 2018 var alle elever fra 1gTy2 på udveksling i Ratzeburg, hvor eleverne boede hos tyske familier – nogle på herregårde og andre i mere almindelige huse. Men uanset hvad oplevede eleverne, hvordan hverdagen i en tysk familie er og hvordan en skoledag for tyske elever ser ud. 

Ratzeburg-folket havde lavet et fuldt og rigtig godt program til os. Vi startede ud med en ”Drei-Muskel-Tour”, hvor vi skulle rundt i området nær Ratzeburg både til vands (i en såkaldt dragebåd, ”Drachenboot”), på 6-mandscykler og med dræsiner. Derudover var vi i både Lübeck og Hamburg. I Lübeck fik vi en ”Stadtführung”, hvor vi blev præsenteret for den fine, gamle hansestad – men naturligvis var der også plads til køb af Niederegger-marzipan og hygge i byen.

I Hamburg skulle vi selvfølgelig på Hafenrundfahrt og se den store havn og derudover var der tid til lidt shopping samt at nyde udsigten fra den nye og meget dyre Elbphilharmonie. I løbet af ugen var der indlagt flere sociale aktiviteter som pizza/videoaften på skolen, klatring og fodbold, badeture samt hyggeaften for hele gruppen hos en tysk elev, som boede lige ned til søen i Ratzeburg.

Se foto fra turen HER