25.03.19:

Unge Forskere konkurrencen

Fire RiG elever i finalen i Unge Forskere konkurrencen

Ida Juhl Corydon, Mathias Bilde Birkedal (3.x), Maria Franciska Schumacher og Thea Holm Graversen (3.y) deltog alle i semifinalen i Unge Forskere konkurrencen søndag d. 24/3 i Sorø. Her fik de at vide, at de er gået videre til finalen, som afholdes i Bella Center i København d. 28-30 april. Ved konkurrencen skal de præsentere deres projekter for såvel forskere som de mange tusinde gæster, der besøger Science EXPO. De skal, sammen med 50 andre unge fra landet, dyste om kontante præmier for op mod 300.000kr samt rejselegater til bl.a. USA og Kina.

H.K.H Prins Joachim står for præmieoverrækkelsen.

Læs mere om finalen og konkurrencen her: http://ungeforskere.danishsciencefactory.dk/

Ida, Mathias og Maria er alle gået i semifinalen med deres SRP opgaver, mens Thea er gået videre med sit projekt udarbejdet i forbindelse med Projekt Forskerspirer. Idas projekt er om Beethovens Metronom og det fysiske pendul, Mathias' projekt er om nano-CT skannere, Marias projekt handler om stress hos skolebørn og Theas projekt handler om musikterapi af demente.

Vi ønsker jer alle fire et stort tillykke - samt held og lykke i finalen!

Det er 6. år i træk at Risskov Gymnasium har elever der er gået videre i Unge Forskere konkurrencen.