Theis Krog Bruhn fra 2.a. på Risskov Gymnasium vinder Kørners Kunstkonkurrence 2020
07.09.20:

Vinder af Kørners Kunstkonkurrence 2020

KÆMPE STORT TILLYKKE til Theis Krog Bruhn fra 2.a, som i torsdags blev udråbt som vinder af Kørners Kunstkonkurrence 2020 med værket "Birdhouse"! 

Kunstneren John Kørner fremhævede i sin begrundelse for dommerkomitéens afgørelse, at Birdhouse er et værk, der træder frem og bliver stående i hukommelsen.

I foråret deltog 22 elever fra skolens billedkunsthold med værker i Kørners Kunstkonkurrence under temaet "Rum". Der var over 400 indsendte værker fra hele landet til konkurrencen og "Birdhouse" var sammen med "Where is the end" af Karla Herold Lindquist (2.a) og "Robert Morris, finansmand" af Thea Greve Engsig (2f) blandt de 31 værker, der fik den store anerkendelse af blive valgt ud til at deltage i udstillinger på Vejle Kunstmuseum og Kastrupgårdsamlingen.

Da udstillingen i Vejle blev aflyst pga. corona, måtte vi vente til ferniseringen på Kastrupgård den 3.september, før spændingen om den endelige vinder kunne udløses. Theis og Karla havde heldigvis taget den lange tur over for at deltage i ferniseringen, hvor vi så den meget spændende udstilling med de 31 værker. De tre RiG-deltageres værker fik alle mange velfortjent flotte ord med på vejen af dommerkomiteen og andre besøgende.

Fantastisk godt gået og tillykke til jer alle tre :-) Se flere billeder her!