AI i gymnasiet

Deltagelse i psykologisk eksperiment ved KU: Undersøgelse af AI’s læringseffekter
Til blokdagen onsdag den 26. marts havde 2g ps1, 2g ps2 og 2g3g ps besøg af en forsker fra Københavns Universitet, som er i gang med at undersøge krydsfeltet mellem psykologi og teknologi.
Forskningsprojektet har som fokus: Kan AI, baseret på psykologiske principper, understøtte elevers læringsprocesser sammenlignet med andre læringsmetoder?
Eleverne blev inddelt i to forskellige forsøgsgrupper og en kontrolgruppe, og deltog således selv i eksperimentet. Efterfølgende fik eleverne indblik i metodiske overvejelser ved gennemførelse af psykologiske eksperimenter.
Tirsdag eftermiddag i næste uge er der et webinar, hvor forskningsprojektets foreløbige resultater formidles. Desuden er der til dette webinar et oplæg fra forfatteren til bogen "AI i gymnasiet". Vi er blevet lovet et link til dette webinar.