På besøg i Quang Huong Templet i Tilst

3f og 2v har 31.3 været på besøg hos Den Vietnamesiske Buddhistiske Kulturforening i Aarhus - Quang Huong Templet i Tilst
3f og 2v har 31.3 været på besøg hos Den Vietnamesiske Buddhistiske Kulturforening i Aarhus - Quang Huong Templet i Tilst.
Vi blev mødt af den residerende munk og en kontaktperson, der formidler besøg som vores. De fortæller om den levede buddhisme som den ser ud i templet og i Aarhus, og giver indblik i den rituelle praksis i templet, ved meditation m.m. Templet er knyttet til andre templer i de største danske byer og samler hovedsageligt buddhister med vietnamesisk og kinesisk baggrund.
Templet følger den største buddhistiske skole, Mahayana buddhismen, og praktiserer ritualer fra Det Rene Land traditionen og fra Zen buddhismen. Begge opleves som særligt tilgængelige for lægbuddhister.
Æstetikken i templet er kinesisk inspireret, og har fokus på Boddhisattva figuren & idealet. Denne sikrer videregivelsen af den buddhistisk lære fra en fuldt oplyst læremester, der afstår fra Nirvana for at hjælpe andre videre mod Oplysning. En hovedfigur i templet er en kvindelig manifestation af Buddha og
Boddhisattva idealet. Hun hyldes ved en fejring, som de selv sammenligner med en Mors dags fejring – af moderrollen, omsorgsaspektet, positive relationer m.m.
Eleverne fik et godt indtryk af buddhismen i praksis og forklarer at det billedliggør og understøtter klasserumsstudier af en, for flere, ellers ukendt tradition.
Vi havde en god dag i Quang Huong Templet, hvor de med stor åbenhed, fortællelyst og praksisnær buddhisme fik os til at føle os meget velkomne og oplyste.