Stemningsbilleder fra idrætsdag
En række stemningsbilleder fra en helt fantastisk god og hyggelig idrætsdag
Formiddagen startede med en hyggelig morgenmad i klasserne. Derefter var det tid til en fælles opvarmning i Hal 1, hvor 2.g'erne fik sat gang i kroppen med en fælles opvarmning, der kulminerede i et dance battle.
Resten af dagen var fyldt med forskellige aktiviteter, så alle kunne finde noget, de syntes var sjovt. Der blev spillet pickleball, beachvolley, floorball og fodbold, mens der for de mere kreative og roligere sjæle var yoga og lip dub. De konkurrencelystne kunne dyste i Robinson, kongespil og høvdingebold, og der var selvfølgelig også det klassiske tovtrækning.
Det var en idrætsdag fyldt med bevægelse, fællesskab og en masse godt humør.

