Efterårets RiGA-program

Torsdag i sidste uge tog RiGA eleverne afsted til efterårets første workshop. Nedenfor kan I læse lidt om indholdet af elevernes kommende workshops:

Der er 4 workshops mellem sommer og jul. Den sidste dato fastsættes først efter ferien.

• 28. august (efter 4. modul): Besøg på AUH 
• 25. september (Efter 4. modul): Besøg på Filosofi, AU 
• 21. oktober (kl 18.30-ca 21): Biologiforedrag på AU med SK November: Workshop med tysk – sandsynligvis besøg hos Bestseller

Nedenfor kan du læse mere om de tre første workshops:

Besøg på nuklearmedicinsk afdeling, AUH:

Vi besøger Nuklearmedicinsk Afdeling på Århus Universitetshospital, hvor vi både får foredrag af en hospitalsfysiker og en bioanalytiker, rundvisning i laboratorierne og en demonstration af skanneren. På afdelingen er de specialiserede i at lave avancerede skanninger og behandlinger med radioaktive sporstoffer.

Besøg på Institut for Filosofi på Aarhus Universitet:

Hvordan kan filosofi hjælpe os med at forstå krig – og måske endda skabe fred? Denne temadag inviterer RIGA-deltagerne ind i tænkningens rum, hvor vi undersøger hvad krig, vold og forsoning betyder – både i menneskelige relationer og i samfundet. Vi stiller skarpt på spørgsmål som:

• Hvad vil det sige at være pacifist – og er det altid et ideal?
• Hvornår er en krig "retfærdig" – og kan man overhovedet tale om dét?
• Hvad er fred – bare fravær af konflikt eller noget dybere og mere krævende?
• Kan forsoning ske, når der er skyld og sår, der endnu gør ondt?

Gennem filosofiske perspektiver fra tænkere som Immanuel Kant og Hannah Arendt – og med afsæt i aktuelle og historiske konflikter – undersøger vi, hvordan filosofi ikke kun handler om idéer, men om at finde veje til ansvar, retfærdighed og håb i en konfliktfyldt verden.

Workshoppen laves i samarbejde med Anne Marie Pahuus og Morten Dige der har skrevet Tænkepauser (en serie fra Aarhus Universitetsforlag) om henholdsvis kærlighed og tortur, begge fra Institut for Filosofi.

Biologiforedrag:

Foredrag ved Tobias Wang, professor i zoofysiologi ved Institut for Biologi, Aarhus Universitet.

I starten af 1900-tallet spillede biologividenskaben en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik. I dag skaber genterapi og genetiske tests etiske dilemmaer – fx når vi bliver syge, er pårørende, får børn eller fravælger at få dem.

”Er det et problem for menneskets fremtid at alle mennesker, selv dem med fysiske og mentale handicap, får børn?” Sådanne spørgsmål spillede en vigtig rolle i samfundsdebatten i begyndelsen af 1900-tallet. Det blev forstærket af nye videnskabelige erkendelser. Ikke mindst af Darwins og Wallaces beskrivelse af hvor vigtig selektion har været for evolutionen – altså udvælgelse af de individer der har størst succes med at overleve og formere sig. Men også erkendelsen og genopdagelsen af munken og planteforskeren Gregor Mendels arvelighedslove. Hør om hvorledes den spirende biologiske videnskab kom til at spille en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik.

”Bør vi i dag omfavne den moderne genetiks enorme potentiale og anvende genredigering klogt?” Hør om hvordan nutidens enorme landvindinger inden for genterapi og genetiske tests – fx fosterdiagnostik – skaber vigtige etiske dilemmaer som flere og flere af os vil stifte bekendtskab med – fx når vi bliver syge, når vi er pårørende og når vi får børn eller fravælger at få dem