Gå til hoved-indhold

Operation SYNG 2016

Den 13. oktober havde Risskov Gymnasium besøg af sangglade elever fra fem andre gymnasier fra Aarhus og omegn. Det skete i forbindelse med Operation Syng, som er en landsdækkende begivenhed arrangeret af foreningen Syng. En tilsvarende begivenhed foregik derfor på fem andre danske gymnasier på samme tid.

Eleverne arbejdede dagen igennem med helt nye korarrangementer, som var blevet skrevet til lejligheden. Temaet var ”New Nordic” og bestod af hits fra Page Four, Robyn og Hannah Schneider. Dirigenten Christian Ronsfelds inspirerende indsats på dagen sikrede, at gymnasieeleverne fik en fantastisk dag. Målet var, at eleverne skulle opleve den energi, fællesskab og sangglæde, der er forbundet med korsangen og det må siges, at det mål blev indfriet.

Dagen sluttede af med et brag af en koncert i Risskov Gymnasiums store sal, hvor resten af skolens elever samt de medvirkendes familier kunne opleve resultatet af dagens indsats.

Koret blev akkompagneret af et band bestående af elever fra Risskov Gymnasium og der var foruden Risskovs egne musikelever elever fra både Statsgymnasiet, Katedralskolen, Egaa, Langkær, Aarhus Akademi samt Silkeborg Gymnasium og Viborg Katedralskole. 

TV2 Østjylland

Se TV2 Østjyllands tv indslag fra Operation SYNG 2016

TV2 Østjylland

Her kan du se lidt af kæmpekorets koncert.