Ghana-projekt

Skal vores elever til Ghana og plante træer?
Mary og Andreas har efterhånden besøgt os nogle gange. Sidst var de her til En RiG Verden. Mary kommer fra Ghana, hvor hun er opvokset hos sin bedstemor.
Mary har mange gode minder og værdier med fra sin barndom. Hun er nu sammen med Andreas ved at genskabe skov – også kaldet skov-landbrug - i det område, der siden hendes barndom gennem rovdrift er blevet forvandlet til halvørken. Sammen med Andreas fortalte Mary sin historie og om deres projekt til en gruppe elever.
Elever fra Risskov Gymnasium er blevet inviteret til Ghana på et 3 ugers sommerkursus, hvor de skal lære om skov-landbrug, plante træer og få et unikt indblik i ghanesisk natur og kultur. Efter præsentationen var der smagsprøver på Mary’s ghanesiske madkunst. Til stor nydelse. 6 interesserede elever var mødt frem. Flere har vist stor interesse. I år. Eller næste år. Måske udvikler projektet sig til mere etableret del af det, vi kan tilbyde på Risskov Gymnasium.
Der er potentialer!