Gå til hoved-indhold

Om skolen

Risskov Gymnasium ligger mellem Vejlby-Risskov Idrætscenter og Vejlby Kirke nær Grenåvej. Gymnasiets flotte bygninger i grønne omgivelser er tegnet af Friis & Moltke i slutningen af 1960'erne.

I august 1968 kunne skolens første rektor Just Vange byde velkommen til de første elever, dog i lånte lokaler på Strandskolen. I dag har Risskov Gymnasium cirka 780 elever. Skolens rektor er Gitte Horsbøl, der i 2010 afløste Birthe Balleby på denne post.

Gymnasiets værdier er faglige ambitioner, fællesskab, rummelighed og livsglæde. Det betyder, at vi lægger særlig vægt på, at eleverne udvikler sig fagligt og personligt, og at skolen er et kreativt og socialt miljø for eleverne at lære og være i. Trivsel er på Risskov Gymnasium en forudsætning for læring og udvikling.

I folderen "Det starter med dig" kan du læse om Risskov gymnasium. Folderen er udarbejdet af skolens elever og lærere. 

Læs blandt andet om skolens værdier, elevrådet, miljørådet, udbuddet af studieretninger og meget mere. 

Bliv inspireret her