Gå til hoved-indhold

 

 

 

 

 

På Risskov Gymnasium har vi de fire kerneværdier: Faglige ambitioner, fællesskab, rummelighed og livsglæde. Vi ønsker, at din studentereksamen bliver et trinbræt til netop din drømmeuddannelse og en spændende fremtid. For os er det vigtigt, at du trives, mens du går her. Trivsel er en forudsætning for al læring og udvikling, og derfor gør vi også alt for, at vores elever møder meningsfylde fællesskaber - både i det faglige i undervisingen men i høj grad også i alle vores aktiviteter, som ligger rundt om undervisningen. 

Vi forbereder eleverne til videregående uddannelse, og vi tilegner eleverne almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene.

Vi realiserer uddannelsens formål inden for en bred almen fagrække. Undervisningen lægger vægt på både teori og på fagenes anvendelse til analyse af almene og videnskabsrelaterede problemstillinger. Samlet set er fagligheden nært forbundet med videnskabsfagene inden for humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab.

STX består af et grundforløb og et efterfølgende studieretningsforløb. Grundforløbet varer tre måneder og skal afklare eleverne i deres valg af studieretning, gøre dem i stand til at gennemføre studieretningen og give dem forståelse for gymnasiets arbejdsmetoder. Studieretningsforløbet skal give eleverne mulighed for faglig fordybelse og styrkelse af fagligheden.

Ansøgning om overflytning til Risskov Gymnasium

Hvis du ønsker overflytning fra anden ungdomsuddannelse til Risskov Gymnasium skal du udfylde nedenstående blanket. 

Udfyld venligst alle felter og tryk derefter "send". Vi kontakter dig snarest muligt for at drøfte mulighederne for optagelse.

Har du spørgsmål til vores studieretninger, og om der er plads, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 86 21 40 77 eller mail: adm@risskov-gym.dk. 

Ansøgningsformular 

Fristen for at ansøge Risskov Gymnasium er 1. marts 2024

Hvis du gerne vil søge ind på Risskov Gymnasium til 1.g, skal du gå ind på hjemmesiden www.optagelse.dk og klikke på ”Søg ungdomsuddannelse”. Her kan du læse mere om, hvordan du skal ansøge. 

På tilmeldingsskemaet skal du vælge kunstnerisk fag og dit andet fremmedsprog. Du kan læse mere om reglerne for elevfordeling på UVM´s hjemmeside.

Er du i tvivl, så tag kontakt til din UU-vejleder.

Du er meget velkommen til at kontakte os på tlf. 86 21 40 77 eller mail: adm@risskov-gym.dk, hvis du har spørgsmål til ovenstående. 

Vi håber at se dig i august.

Her kan du læse mere om, hvordan du skal ansøge

Optagelse.dk 

Her kan du læse mere om reglerne for elevfordeling på UVM´s hjemmeside

Børne- og Undervisningsministeriet